Om Søren Skjøth
Jeg er født i 1969, er gift og har 2 børn. Bor i eget hus i Odense SØ. Huset har min kone og jeg selv tegnet og bygget.
Mange års erfaring
Jeg startede som bankelev i 1989. Efter 18 år i pengeinstitut, hvor jeg bl.a. arbejdede som autoriseret børsmægler, blev jeg selvstændig rådgiver 1. januar 2007. Siden 2009 partner i F10 Finans. Ledelseserfaring fra pengeinstitut. HD-F fra Syddansk Universitet.
Finansiering og investering
Jeg brænder for finansiering og investering. Jeg sætter en ære i at levere gode dokumenterede løsninger til mine kunder. At levere løsninger, der er lavet med udgangspunkt i kundens ønsker og behov – ikke i bankens.
Min drøm
At alle danskere får let og uhindret adgang til uafhængig økonomisk rådgivning.
Min vision
Rådgivning og salg bør adskilles. En bankrådgiver bør rådgive om alle muligheder og ikke kun dem, som findes i den pågældende bank. Fremtidens lovgivning bør sikre dette.
Fritidsinteresser
Fritiden bruger jeg gerne sammen med familien og venner. Og gerne på et bjerg med masser af sne eller på golfbanen.