Hvad drømmer du om?
Om du er lønmodtager, pensionist eller har din egen virksomhed, har du sikkert en masse planer og drømme – og ofte kan økonomien være afgørende for muligheden af at realisere disse tanker.
Under alle omstændigheder har du sikkert et ønske om, at din økonomi er skruet sådan sammen, at du får mest muligt ud af dine penge.
Måske har du imidlertid svært ved at finde gennem junglen af lånemuligheder for din ejendom, måske din pensionsordning ikke er det, der interesserer dig allermest eller måske du er i tvivl om, hvordan du placerer din opsparing bedst muligt.
Hvad får du?
Jeg vil være din økonomiske rådgivningspartner, og har en ambition om, at du skal være super tilfreds med vores samarbejde.
Når vi mødes laver jeg en aktuel status på din økonomi, og ud fra denne analyse laver vi sammen en plan for de kommende år.
Vi kigger på de muligheder, der ligger i din faste ejendom, pensionsordninger, opsparing og øvrige investeringer – altså din samlede formue samt måden dine aktiver er finansieret på (realkredit og banklån samt eventuel øvrig gæld).
Er du i en alder, hvor du nærmer dig pensionstidspunktet, ser vi også på, hvordan tingene ser ud i den tredje alder.
Min forudsætning for at rådgive dig
Jeg har arbejdet i den finansielle sektor siden 1977 – både med privatkunder og mindre erhvervskunder – og har således stor erfaring med alle aspekter af økonomisk rådgivning.
Det har altid været mødet med kunden, der har haft min interesse, og jeg motiveres af at finde de helt rigtige løsninger sammen med dig.
Jeg glæder mig til at høre fra dig, og ring gerne, hvis du ønsker en indledende uforpligtende dialog.
CV
2022 – F10 Finans
2003 – 2021 Danske Bank, Vejle Filial- og Områdedirektør
2001 – 2003 BG Bank, Vejle, privatdirektør
1999 – 2001 BG Bank, Silkeborg, privatdirektør
1994 – 1999 Bikuben, Vestergade Vejle, filialdirektør
1991 – 1994 Bikuben, Vejle, forretningschef
1986 – 1991 Sparekassen Sydjylland, Hedensted, souschef
1977 – 1986 Sparekassen Sydjylland, Vejle, rådgiver