16 år i pengeinstitut

Jeg er født i 1968 og er far til 3 skønne børn. Jeg har arbejdet med finansiel rådgivning siden 1991. Heraf 16 år i diverse pengeinstitutter som kunderådgiver og leder i forskellige afdelinger, senest som direktør for BG Bank på Sydfyn.

Service

Jeg sætter stor pris på service, effektivitet og ordentlighed. Med service mener jeg bl.a. at møde til tiden, få opgaverne færdige til deadline samt at være til stede for kunden, når denne har brug for det.

Effektivitet og ordentlighed

Effektivitet er for mig at kunne håndtere mange opgaver fejlfrit på samme tid. Ordentlighed betyder for mig, at man behandler hinanden med respekt samt at det man siger er det man gør. Jeg er meget ambitiøs på F10 og egen vegne.

Det stærkest fullservice rådgivningshus

Målet er at F10 skal være Danmark’s største og stærkeste fullservice rådgivningshus, der tilbyder professionelle rådgivningsydelser til private og små- og mellemstore virksomheder.

Det skal være sjovt

En egenskab jeg sætter stor pris på er at have det sjovt med det man laver, også selvom det til tider kan være meget seriøse udfordringer der skal løses. Min fritid bruger jeg på familien, rejser og golf.

Spændende opgaver

Mine ønsker for fremtiden er at F10 vækster i henhold til vores vision samt at jeg får løst en masse spændende opgaver for mine kunder. Jeg lover at jeg altid vil gøre mit bedste for at få opgaverne løst.

KONTAKT

DOWNLOAD CV

Baggrund

Jeg er født i 1974 i Esbjerg. Her boede jeg de første 19 år af mit liv. Herefter har jeg boet både i det Fynske og Københavnske og til sidst er jeg alligevel endt i den jyske muld.

Altid glad

Som person er jeg næsten altid glad og meget udadvendt. Jeg prøver altid på at bevare overblikket og kan dermed have mange bolde i luften ad gangen.

Stor bankmæssig viden

Arbejdsmæssigt er min store force, at min bankmæssige viden er meget stor. Dette skyldes at jeg de sidste 13 år har været ansat i forskellige pengeinstitutter. Samtidig finder jeg at økonomi er utrolig spændende og udfordrende.

Familie, squash og golf

Privat bor jeg sammen med min kone og 2 små døtre. Så min tid udover arbejde, går hovedsagligt med min familie. Når tiden tillader det, vil jeg gerne ud på golfbanen og få noget friskt luft. Herudover spiller jeg engang imellem lidt squash.

Har siddet på rådgiversiden

Jeg har altid siddet på rådgiversiden af bordet og kunne virkelig se, at der var mange private, der kunne have brug for uvildige øjne på økonomien og dermed hjælp til, at komme igennem økonomijunglen.

Kreativiteten

Det er dejligt at være uvildig rådgiver, da man så samtidig kan komme med kreative finansielle løsninger overfor kunderne. Her var man mere låst i bankerne. Netop kreativiteten i økonomi er en af de ting som gør mig; finansiel stærk.

Vil du gerne have overblik?

Jeg synes altid det er spændende at komme ud og besøge nye mennesker. Så hvis du kunne tænke dig overblikket over netop din økonomi – så kommer jeg gerne forbi til en kop kaffe. – Den skal bare være sort

KONTAKT

DOWNLOAD CV

Om Søren Skjøth

Jeg er født i 1969, er gift og har 2 børn. Bor i eget hus i Odense SØ. Huset har min kone og jeg selv tegnet og bygget.

Mange års erfaring

Jeg startede som bankelev i 1989. Efter 18 år i pengeinstitut, hvor jeg bl.a. arbejdede som autoriseret børsmægler, blev jeg selvstændig rådgiver 1. januar 2007. Siden 2009 partner i F10 Finans. Ledelseserfaring fra pengeinstitut. HD-F fra Syddansk Universitet.

Finansiering og investering

Jeg brænder for finansiering og investering. Jeg sætter en ære i at levere gode dokumenterede løsninger til mine kunder. At levere løsninger, der er lavet med udgangspunkt i kundens ønsker og behov – ikke i bankens.

Min drøm

At alle danskere får let og uhindret adgang til uafhængig økonomisk rådgivning.

Min vision

Rådgivning og salg bør adskilles. En bankrådgiver bør rådgive om alle muligheder og ikke kun dem, som findes i den pågældende bank. Fremtidens lovgivning bør sikre dette.

Fritidsinteresser

Fritiden bruger jeg gerne sammen med familien og venner. Og gerne på et bjerg med masser af sne eller på golfbanen.

KONTAKT

DOWNLOAD CV

Erfaring

Jeg har siden 1989 været ansat i finansbranchen, hvor mit udgangspunkt altid har været privatøkonomi og boligfinansiering. Jeg brænder for at skabe de absolut bedste løsninger til mine kunder og erfaringen er, at der næsten altid er basis for, at lave markant bedre løsninger.

De bedste løsninger

Fundamentet for at kunne skabe de allerbedste løsninger er i høj grad, at jeg ser på tværs af alle banker og realkreditinstitutter uden at være bundet af noget. På den måde kan vi i fællesskab sammensætte den individuelle løsning, som passer bedst.
Mit mål er, at vise nye muligheder og vinkler i kundens økonomi. Udgangspunktet er altid, at løsningen skal give tryghed og en økonomisk besparelse af betydelig størrelse.

Høj tilfredshed

I mit arbejde har kundetilfredsheden den afgørende betydning. Derfor er det også vigtigt for mig, at man som kunde altid har tilfredshedsgaranti – det giver det bedste grundlag for et godt samarbejde.

Faglighed

Min erfaring bygger på 25 års arbejde i den finansielle sektor, hvor privatøkonomi og boligfinansiering har været de primære områder. Jeg har blandt andet været chef for Realkredit Danmark og chef for rådgivningen i Danske Bank, og har derfra indgående kendskab til branchen. Jeg har således stor erfaring med økonomisk rådgivning, både når det gælder simple – og mere komplekse økonomier.

Jyske rødder

Jeg har et indgående geografisk kendskab til hele Syd- og Sønderjylland og har min base i Esbjerg. Her har jeg sammen med Karina hus og børnene Katrine, Rasmus og Viktor.

Jeg er ivrig idrætsudøver og bruger meget tid på mine cykler, på løb, i fitnesscentret eller på et være tilskuer til mine børns aktiviteter. Jeg er frivillig leder i SGI-fodbold og EfB

KONTAKT

DOWNLOAD CV

32 års erfaring

Jeg har 32 års erfaring indenfor rådgivning, personaleledelse og forretningsudvikling i stillinger som pensionschef, relation manager og chefkonsulent. I virksomheder som: PFA Pension, Unibank A/S, Topdanmark, Mercer International, Finansbanken m.fl.

Vil du gerne have individuel rådgivning og overblik?

Jeg synes altid det er spændende at besøge nye- eller bestående kunder enten hos dig eller på mit kontor. Så hvis du kunne tænke dig overblikket over netop din Pension, Investering, Risiko, Økonomi og Skat – så sætter jeg gerne et personligt møde op, hvor vi kan gennemgå netop din situation.

Stor bank- og pensionsviden

Arbejdsmæssigt er min store force, at min bank- og pensionsviden er meget stor. Dette skyldes at jeg de sidste 32 år har været ansat i forskellige store og mellemstore banker og forsikringsselskaber, hvor jeg har løst kundernes rådgivningsopgaver indenfor bank og pension. Samtidig er jeg uddannet civiløkonom og autoriseret pensionsmægler af Finanstilsynet.

Intern styrke

Det der driver mig og får mig til at lykkes, er, at jeg via rådgivning og sparring gør en positiv forskel hos de kunder jeg arbejder med og hvor kunderne mærker en tydelig forbedring og udvikling i deres bank- og forsikringsforretninger.

Kreativiteten

Det er dejligt at være uafhængig rådgiver, da man så samtidig kan komme med kreative finansielle løsninger overfor kunderne. Her var man mere låst i bank- og pensionsverden. Netop kreativiteten er et af de områder, hvor jeg for mine nuværende og potentielle kunder vil og kan gøre en forskel.

Min mission

Vision: Om 10 år, vil 50 % af alle danskere konsultere F10 eller en af vores kolleger vedr. deres bank, pensions eller økonomiforretninger – uafhængigheden skal i højsædet.

Det stærkest fullservice konsulenthus

Målet er at F10 skal være Danmark’s største og stærkeste fullservice konsulenthus, der tilbyder professionelle konsulentydelser til private, små- og mellemstore virksomheder, indenfor 5 år.

Privat

Har i mange år dyrket badminton på eliteplan. Kan godt lide at løbe en tur i naturen samt har et stort engagement i travsporten igennem 35 år.

KONTAKT

DOWNLOAD CV

Min erfaring – din gevinst

Jeg startede som bankelev i 1984 og har haft flere forskellige ansvars- og rådgivningsområder igennem tiden. Jeg har arbejdet med bolig-, pension- og investeringsrådgivning. Derudover har jeg beskæftiget mig med erhvervskunder, kreditbehandling og i rigtig mange år som leder for både en og flere afdelinger. Mine +30 års erfaring fra bankverdenen har givet mig stor viden om, hvordan banker arbejder og prissætter. Det betyder, at du, din familie og/eller virksomhed sikres uafhængig rådgivning og de bedste priser og vilkår med mig på jeres banehalvdel.

Humor

Godt humør betyder rigtig meget for mig. Jeg er næsten altid i godt humør og synes, at en vittig bemærkning og god stemning er afgørende for et godt samarbejde. Min oplevelse er, at godt humør giver en højere effektivitet, arbejdsglæde og samarbejde.

Tillid og troværdighed

Jeg arbejder med langvarige partnerskaber og det virker kun, hvis vi har gensidig tillid og respekt. Derfor kan du være sikker på, at din økonomi bliver behandlet med den største diskretion, og du vil altid kunne stole på, at jeg giver en ærlig og oprigtig behandling af dine ønsker og muligheder.

Professionelle partnerskaber

Når du arbejder sammen med mig, har du ikke alene mine kompetencer til din rådighed. F10 er Danmarks største konsulenthus indenfor uafhængig rådgivning og vores partnersamarbejde indenfor f.eks. HR, Jura, IT, Media mv. står også klar til at give dig god rådgivning.

Fritid – Powerwalk og en god lydbog

Privat bor jeg i Greve, er gift med Brian, som er massør og akupunktør. Når jeg skal koble af, er det bedste jeg ved at tage de gode sko på, ud i naturen ved Køge Bugt med en god lydbog i ørerne.

KONTAKT

Privat:

Jeg er vokset op i Sønderborg men også boet forskellige steder i Danmark grundet job. De sidste 13 år har jeg boet i Sønderborg i eget hus og kender området rigtig godt.

Erfaring:

Uddannet ved Sønderborg kommune, social- og sundhedsforvaltningen indenfor kontor/administration i 1983, herefter ansat i den finansielle sektor siden 1987. Jeg har været ansat 17 år i Nordea, og 9 år i Danske Bank, hvor jeg har opnået stor erfaring indenfor rådgivning af kunders privatøkonomi i såvel bolig, pension samt investering. Endvidere har jeg undervist i boligrådgivning såvel i banken samt udenfor.

Hvad står jeg for ?

Jeg lægger vægt på, at komme hele vejen rundt om kunden og afdække behov og ønsker. Endvidere vil jeg også gerne finde flere muligheder til kunderne end de mest oplagte.
Det har altid været min ”kæphest” at løse en opgave for kunden hurtigst muligt og ordentligt. Det er vigtigt for mig, at kunden får en god oplevelse. God kundeservice er et nøgleord for mig.

Fritiden:

Jeg har i nogle år malet og har også deltaget løbende på kurser. Nu har jeg mod på at dyrke det lidt mere og ser frem til at få min første udstilling. Herudover sørger jeg for at få lidt motion et par gange om ugen i et fitnesscenter. Min familie er dog dem jeg vægter højest og prioriterer derfor samværet med dem primært.

KONTAKT

DOWNLOAD CV

Privat

Jeg er 41 år og er vokset op i Roskilde og omegn. Efter nogle år med bopæl rundt på Sjælland er jeg nu vendt hjem til Roskilde igen. Bor i centrum med min søn på 8 år som er hos mig en del af tiden.

Erfaring

Jeg har igennem snart 20 år rådgivet kunder om privatøkonomi, bolig, pension, investering og forsikringer. Jeg har mine erfaringer fra ansættelser i bank, skades- og pensionsselskaber.

Hvad kan jeg tilbyde dig

Det er vigtigt for mig at kunne hjælpe mine kunder, til at få mest muligt ud af deres penge. Min uafhængige rådgivning sikrer den bedste løsning for at opfylde dine ønsker og behov til de rigtige priser. Lad os mødes og gøre det til god en oplevelse at optimere din økonomi.

Fritiden

Jeg sætter pris på at få tanket ny energi ved at cykle en tur i skoven eller på landevejen. Jeg bruger også nogle timer om ugen i det lokale crossfit center. Min søn og den øvrige familie/venner nyder jeg også fritiden med.

KONTAKT

DOWNLOAD CV

Hvad drømmer du om?

Om du er lønmodtager, pensionist eller har din egen virksomhed, har du sikkert en masse planer og drømme – og ofte kan økonomien være afgørende for muligheden af at realisere disse tanker.

Under alle omstændigheder har du sikkert et ønske om, at din økonomi er skruet sådan sammen, at du får mest muligt ud af dine penge.

Måske har du imidlertid svært ved at finde gennem junglen af lånemuligheder for din ejendom, måske din pensionsordning ikke er det, der interesserer dig allermest eller måske du er i tvivl om, hvordan du placerer din opsparing bedst muligt.

 

Hvad får du?

Jeg vil være din økonomiske rådgivningspartner, og har en ambition om, at du skal være super tilfreds med vores samarbejde.

Når vi mødes laver jeg en aktuel status på din økonomi, og ud fra denne analyse laver vi sammen en plan for de kommende år.

Vi kigger på de muligheder, der ligger i din faste ejendom, pensionsordninger, opsparing og øvrige investeringer – altså din samlede formue samt måden dine aktiver er finansieret på (realkredit og banklån samt eventuel øvrig gæld).

Er du i en alder, hvor du nærmer dig pensionstidspunktet, ser vi også på, hvordan tingene ser ud i den tredje alder.

 

Min forudsætning for at rådgive dig

Jeg har arbejdet i den finansielle sektor siden 1977 – både med privatkunder og mindre erhvervskunder – og har således stor erfaring med alle aspekter af økonomisk rådgivning.

Det har altid været mødet med kunden, der har haft min interesse, og jeg motiveres af at finde de helt rigtige løsninger sammen med dig.

 

Jeg glæder mig til at høre fra dig, og ring gerne, hvis du ønsker en indledende uforpligtende dialog.

 

CV

2022 – F10 Finans

2003 – 2021 Danske Bank, Vejle Filial- og Områdedirektør

2001 – 2003 BG Bank, Vejle, privatdirektør

1999 – 2001 BG Bank, Silkeborg, privatdirektør

1994 – 1999 Bikuben, Vestergade Vejle, filialdirektør

1991 – 1994 Bikuben, Vejle, forretningschef

1986 – 1991 Sparekassen Sydjylland, Hedensted, souschef

1977 – 1986 Sparekassen Sydjylland, Vejle, rådgiver

 

KONTAKT

Efter mere end 35 års erfaring i finanssektoren – herunder de seneste 15 år som formuerådgiver udenfor bankverdenen – har jeg valgt at tilbyde min mangeårige erfaring og viden på den mest optimale måde for kunderne som selvstændig del af F10.

De gensidige relationer, ærlighed og troværdighed er i højsædet her.

Jeg bor i Vejle sammen med min kone, som jeg nu har kendt i knap 40 år. Vi har to voksne døtre og et par børnebørn, og vi nyder familielivet og livet i det hele taget. Vi rejser en del, spiller golf og dyrker naturoplevelser til vands og på land.

KONTAKT