Strategiske alliancer

F10 FORRETNINGSUDVIKLING

Vi hjælper med organisk vækst via strategiske alliancer

Hvis du vil vækste din virksomhed organisk, kan du vælge at indgå en strategisk alliance, som giver din virksomhed mulighed for at indfri vækstambitioner. Strategiske alliancer fører også en række andre fordele med sig som f.eks.: 

  • Skaber øget konkurrencekraft
  • Højner effektiviteten
  • Skaber mere innovation

Strategiske alliancer kan være en spændende måde for din virksomhed at vækste på. Dog skal du være opmærksom på de risici der medfølger. F10 Forretningsudvikling rådgiver dig både om muligheder og risici og hjælper din virksomhed sikkert igennem forløbet. 

Billede der beskriver SEO

Få en GRATIS gennemgang af din virksomhed

Sammen tager vi en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig og din virksomhed med at vinde fremtiden.
Kontakt os i dag på tlf: +45 22 27 88 38  eller forretningsudvikling@f10.dk

Vi hjælper også med:

Go-to-market strategier

Hvad er en strategisk alliance?

Strategisk alliance, strategisk partnerskab, joint venture – kært barn har mange navne. Betydningen siger måske lidt sig selv, men ved en strategisk alliance, vælger to eller flere virksomheder at indgå et langsigtet samarbejde med formål om at opnå synergieffekter. Det kan være en leverandør, en kunde eller en konkurrent, man som virksomhed vælger at indgå et samarbejde med.

Virksomheder indgår typisk i en strategisk alliance, fordi de hver især har nogle kernekompetencer, de kan få gavn af at dele og som har til fordel at styrke deres konkurrencekraft på markedet. Det kan f.eks. være overførsel, deling eller medudvikling af: 

  • Kunder
  • Produkter
  • Indkøbsaftaler
  • Teknologi
  • Tjenester

VIRKSOMHEDER VI HJÆLPER

Er der risici ved strategiske alliancer?

Der er mange fordele ved at indgå strategiske alliancer, men du skal være opmærksom på, at der også kan være store risici ved at indgå et sådant samarbejde. Det skyldes, at din virksomhed bliver afhængig af en samarbejdspartner, og derved kan du have svært ved at kontrollere alle processerne. På den anden side er en gensidig afhængighed også et vigtigt kriterie for at opnå en succesfuld alliance. Begge parter bør således også have styrkepositioner, så styrkeforholdet ikke overvejende ligger hos den ene part.

Det er essentielt at forventningsafstemme med din nye samarbejdspartner og lave en samarbejdsaftale begge parter kan stå inde for. Det kræver en fornuftig og åben kommunikation, som også er nødvendigt, når samarbejdet begynder og der løbende skal deles driftsmæssig information. Deling af information kræver også fælles procedure og tydelig ansvarsdeling på tværs af partnerne. Vigtigst af alt kræver en strategisk alliance, at der er villig fra begge parter om at øge tilliden i samarbejdet over tid.

5 nyttige informationer om strategiske alliancer

Står du i en situation, hvor du overvejer om et strategisk samarbejde er den rette vej for din virksomhed? Vi har herunder samlet nogle tips, du kan bruge i din vurdering.

1. Strategiske alliancer kan fremme innovationen og forretningsudviklingen
Dette skyldes, at samarbejdspartnere uden for egen branche kan inspirere til nytænkning i forhold til nye forretningspotentialer. Men strategiske alliancer kan også være med til at accelerere processer og lade din virksomhed stå stærkere som leverandør eller i et konsortium, som byder på en større opgave. 

Hvis en virksomhed f.eks. planlægger at udvide sin forretning til et nyt marked, kan processen gå hurtigere, hvis virksomheden allierer sig med lokale samarbejdspartnere, som har et bedre kendskab til markedet samtidig med, at din virksomhed bevarer noget fleksibilitet.

2. At indgå en strategisk alliance er ikke så tungt et forløb som opkøb eller fusion
Der er mange måder, hvorpå du kan indfri din virksomheds vækstambitioner. Måske har du også overvejet, om det giver mening at opkøbe en anden virksomhed, eller måske fusionere? Afhængigt af, hvor mange ressourcer du har til rådighed, bør du vide at indgå et strategiske samarbejde er mindre krævende. Men selvom forløbet er mindre krævende, har din virksomhed alligevel ikke samme mulighed for kontrol og styring som i en traditionel datterselskabsstruktur.

3. Evnen til at samarbejde er vital i et skiftende marked
Flere og flere virksomheder indgår både strategiske alliancer med traditionelle såvel som utraditionelle samarbejdspartnere. De traditionelle samarbejdspartnere er leverandører, hvorimod de utraditionelle samarbejdspartnere kan være kunder og konkurrenter.

I den foranderlige verden vi lever i, er virksomheder nødt til at tænke ud af boksen. Det indebærer bl.a. at indgå strategiske alliancer med konkurrenter. Dermed har virksomhederne mulighed for at være agile og skabe innovation. Fordi den måde, der skabes strategiske alliancer på i dag, er forandret, er interessent- og konkurrentbilledet i dag også blevet noget mere nuanceret.

4. Marketingstrategi
En marketingstrategi handler om, at du laver en plan for, hvordan din virksomhed sikrer størst mulig synlighed på markedet, når ud til potentielle kunder og får konverteret disse til reelle kunder. Det er særligt vigtigt, at du som led i din marketingstrategi definerer din value proposition: “hvorfor skal kunderne købe vores produkt/service”?

5. Evaluer den strategiske alliance
En strategisk alliance skal løbende evalueres. Dette for at sikre:

  • At begge parter opnår de ønskede resultater
  • At samarbejdet fortsat er værdiskabende for begge parter

Samlet set kan en strategisk alliance være en effektiv måde for virksomheder at nå deres mål, så længe der er klare forventninger og aftaler på plads, og samarbejdet justeres løbende efter behov.

Har du brug for hjælp til at indgå et strategisk samarbejde?

F10 Forretningsudvikling har et bredt samarbejde med mange forskellige virksomheder og et godt netværk i brancher. Vi kan hjælpe med at få etableret den strategiske alliance til gunst for alle alliancens medlemmer. Vi kan finde potentielle partnere og assistere med processerne, integrationen, samarbejdet og det formelle aftalegrundlag, som den strategiske alliance hviler på. Giv os et kald, så tager vi en kop kaffe og drøfter mulighederne for din virksomhed.

DEDIKEREDE RÅDGIVERE

Lad os hjælpe dig videre