SALGSMODNING

Salgsmodning handler om forberedelse og timing, for at opnå en smertefri og ikke mindst lukrativ overgang i ejer- og lederskab.
Ejerskifte eller Lederskifte?

Når man taler om salg af virksomhed er der to aspekter i det; ejerskifte og lederskifte. Ejerskiftet handler primært om økonomi og jura. Lederskifte berører primært virksomheden, der har medarbejdere og handler mere om hvordan virksomheden bliver drevet, med hensyn til medarbejderne, og forrentningsområder. For både ejer- og lederskiftet handler det om, at få virksomheden til at se så skarp, professionel og velkørende ud som overhovedet muligt. Dette medføre at en køber kan se så stort potentiale som muligt. Lidt populært kan man sige at virksomheden bliver solgt på sit fremtidige potentiale, som er bevist historisk. Så både historikken og potentialet skal klarlægges for at blive salgsmoden.

Oprydning i kælder og på loft!

I en salgssituation af en virksomhed kan det være rigtig sundt at få nogle uafhængige øjne til at kigge på virksomheden. Dette medføre at man kan få rettet til hvor der skal rettes til. Sælger man hus rydder man også op, men det er ikke sikkert sælger kan se rodet i kælderen.

Overført betyder det, at F10 Forretningsudvikling kan hjælpe dig med at se rodet og gøre noget ved det. Især hvis det er noget du selv har startet op, så vil der måske være nogle løse ender, som man ikke har gjort noget ved i lang tid. Under alle omstændigheder er det en proces der skaber værdi, også selvom det ikke ender i et salg

Vis mulighederne

At få synliggjort de udviklingsmuligheder som virksomheden har, for at vække den størst mulige interesse, og for at nå flest mulige potentielle kunder er en del af salgsmodningen. Det er en god idé at få lagt budgetter og forretningsplaner, således at det bliver synliggjort at det er reelt.

Det kan være en kompliceret sag at skulle sælge sin virksomhed, og ikke mindst på det rigtige tidspunkt. Derfor kan man med stor fordel få nogle eksperter på de områder, der berøres i forbindelse med et salg af en virksomhed, til at rådgive og formidle potentialet.

Klarlæg dit motiv

Hvad er dine forudsætninger for et succesfuldt salg? Der kan være mange forskellige faktorer der spiller ind. Er det vigtigst at…

  • få et stort profit ud af et salg?
  • finde en god leder, der fortsat kan lede din medarbejdere?
  • virksomheden fortsætter med de aktiviteter og værdier du har skabt?
  • virksomheden bliver i familien?

Uanset hvad der er dit ønske, er det en god idé at starte så tidligt som muligt.

Timing

Timing er naturligvis en stor del af at få det optimale ud af et salg, set fra et økonomisk perspektiv. Det handler om at sælge virksomheden på et tidspunkt, hvor nogle af de tiltag man har lavet har virket efter hensigten. Er virksomheden sæsonpræget er timing også afgørende.

Sidst, men absolut ikke mindst skal du som sælger af din virksomhed finde ud hvad du skal efter, at du har solgt virksomheden. Har du nye projekter der skal sættes i værk eller skal du på pension? Her er det også vigtigt, at du er afklaret med, at du er klar til at lægge virksomheden fra sig! Der er selvfølgelig også de muligheder, at du bliver ansat i virksomheden eller at det kun er et delsalg af virksomheden.

ØNSKER DU AT BLIVE

KONTAKTET