Resultatskabende entreprenør med vindermentalitet
Sådan beskriver de fleste mig, når vi har arbejdet sammen. Mit navn er Sofie Hansen, og jeg hjælper virksomheder med at skabe bedre resultater gennem en afprøvet arbejdsgang, som jeg har brugt mere end 20 år på at forme og forfine.
Jeg arbejder primært med den kommercielle og kundeorienteret del af forretningsudvikling, kapitaltilførsel samt køb og salg af virksomheder. Det er altid med et positivt mindset og fokus på resultatet.
Jeg samler på sunde relationer og er kendt for at bidrage med en bred virksomhedsforståelse samt øje for vækst.
En stærk profil, der står solidt i modvind
Opgaverne i min professionelle karriere har været mange – og titlerne ligeså. Uanset hvilken opgave jeg er blevet stillet, er de altid blevet løst med udgangspunkt i kunderne, markedet og med afsæt i, hvordan vi sammen skaber motivation hos de involverede, så vi kommer i mål med projektet.
For væksten kommer ikke altid af sig selv. Det handler om at skabe de gode rammer for at kunne vokse kontinuerligt. Det kræver en kundeorienteret tilgang til markedet samt en tydelig strategi med klare mål og delmål. Og det er netop sådan, jeg går til alle opgaver – med dine kunder i centrum.
Vi skal hele tiden holde øje, være forandringsparate i det marked, vi agerer i, og søge efter svaret på, hvad vores nuværende samt fremtidige kunder efterspørger.
Jeg stiller de svære spørgsmål.
- Hvordan er situationen i dag?
- Hvordan påvirker markedet eller omgivelserne vores situation?
- Hvad er vigtigt for dine kunder?
…
Jeg kunne blive ved – listen er nemlig lang. Det kan være, at du kender nogle af svarene. Det kan være, at du ikke gør. Det betyder ikke så meget. Jeg sørger for, at du bliver klogere og står stærkere til at tage kampen op.
Det handler nemlig om at forstå situationen for at kunne løse problemet. At skabe forandringer kræver forståelse for, hvorfor vi skal forandre. Alle i organisationen skal kunne se formålet med deres daglige virke – og vi skal som ledere og kollegaer anerkende, at det ikke altid er nemt, men dog ikke umuligt.
Hvad kan jeg ikke?
Langt de fleste kan ikke alt. Jeg kan i hvert fald ikke. Mit fokus er salg, ledelse og vækst. Når vi arbejder indenfor disse områder, er jeg på hjemmebane. Og alle ved, at hjemmeholdet altid spiller bedre. Jeg kan ikke lade være med at se muligheder, specielt når det kommer til sunde virksomheder, som tør, vil og kan. Nogle gange skal de bare have et pænt, lille skub i den rigtige retning.