NYT BOLIGMARKEDET

Nyt fra Boligområdet

Der er sket mange spændende ting på boligmarkedet siden vores sidste nyhedsbrev.

Realkredit Danmark er kommet med en ny låne type. De tilbyder ny afdragsfrihed i op til 30 år på fastforrentet 30-årigt lån. Lige nu tilbydes lånet i 1 % obligationer med en effektiv rente før skat på 1,93 % og en effektiv rente efter skat på 1,44 %. Man skal som låntager være opmærksom på at Realkredit Danmark tilbyder dette lån til personer med solid privatøkonomi, det vil sige med en god gældsfaktor og et pænt rådighedsbeløb. F10 ser det som et supplement til de låne typer som der er i forvejen. F10 ser lånet som en god mulighed for seniorer med friværdi i ejendommen.

Oktober måned har budt på et historisk højt antal solgte boliger i Danmark. Der er handlet i alt 9.115 boliger i oktober måned i Danmark. Dette skal ses i lyset af en noget mindre udbud af ejendomme på markedet. Corona har gjort at en del som havde planlagt at sælge, holder tilbage på grund af Corona perioden. Det betyder at de ejendomme som kommer på markedet hurtigt, bliver solgt. Alene på antal udbudte villaer er udbuddet faldet med ca. 18 %, på ejerlejligheder ca. 25 % og på sommerhuse ca. 41 %. Dette har også betydet at boligpriserne er steget pænt det sidste år. Villaer er steget med 5,0 %, lejligheder med 6,6 % og sommerhuse med 14 %.

Mange vil måske undre sig over hvordan det kan ske at boligpriserne stiger så meget under en Corona pandemi. Det skyldes at den underliggende økonomi i Danmark er sund og god. Beskæftigelsen er igen begyndt at stige, og mange virksomheder indenfor forbrug og medicin har klaret sig godt under pandemien. Mange er også opmærksomme på at en pandemi ikke vare evigt, og det ser ud til at en vaccine er lige om hjørnet. Derfor når økonomien ikke at blive så hårdt ramt som under Finanskrisen, hvor det var bankerne som led økonomisk. Det er der ikke tale om under denne pandemi.

ØNSKER DU AT BLIVE

KONTAKTET