Solid erfaring både fra pengeinstitut og som regnskabsmedarbejder

Jeg er 52 år, bor i Ullerslev på Fyn. Er gift med Jørn og har to store børn Bastian og Sasha.

Min karriere startede i Privatbanken i 1979 som bankelev og jeg forlod Nordea bank i 2004, med masser af erfaring og år i den finansielle verden. Herefter valgte jeg at blive delvis selvstændig med det for øje at agere ekstern regnskabsmedarbejder for en række mindre virksomheder.

Jeg er åben, hjælpsom og energisk. Kan lide forandring og er god til konstruktiv dialog. Jeg kan godt lide at have mange bolde i luften og er god til at organisere flere samtidige opgaver.

Fritid og familie

Fritiden bruger jeg en del sammen med min datter på vores fælles interesse, ridning/military, og derudover dyrkes der forskellige former for sport.

Rejser med familien står ligeledes højt på listen. Det bliver til skiferier og sommerferier.

Som person er jeg åben, hjælpsom og energisk. Jeg sætter samarbejde i højsædet, er teamspiller, kan lide forandring og er god til konstruktiv dialog såvel internt blandt kollegaer som eksternt til andre modtagere. Jeg kan godt lide at være med hvor det sker, være med i front og formidle budskaber, hvilket ofte kan medføre holdningsændringer hos os alle. Jeg kan godt lide at have mange bolde i luften og er god til at organisere flere samtidige opgaver.

Brug jeres tid rigtigt

Jeg kan hjælpe jer med regnskab og administration, og bestræber mig løbende på at yde højt kvalificeret administrationsarbejde for mindre og nye virksomheder på en enkel måde. Ved at lade mig udføre løbende bogføring spares meget dobbeltarbejde.

Stor erfaring

Jeg har erfaring med de mest benyttede bogføringssystemer og kontorpakken, og jeg er hurtig til at sætte mig ind i andre, I kan vælge mellem at få regnskabsassistance på jeres lokation eller også er der mulighed for, at jeg kan klare opgaven hjemmefra. Fleksibilitet er et must.

Samarbejde med mig er en god investering

Der ved løbende ajourføring af regnskabet fås overblik over resultater, status og betalinger. I får en erfaren og kvalificeret partner at drøfte økonomiske spørgsmål med. Lettelse at lade mig overtage det administrative arbejde, så I slipper for at tænke og bruge tid på daglige administration, når jeg klarer arbejdet Det er for mig altid dejligt at møde nye mennesker, samt at kunne hjælpe disse igennem økonomijunglen. Således er jeg medvirkende til at skabe overblik samt hjælpe med til at skabe en sund økonomi for den enkelte. Derudover har jeg altid godt humør og overskud med i tasken.

KONTAKT