Om Jørn Ravn

Efter 7 år i forsvaret, med udstationering for både FN og NATO, blev jeg uddannet som sælger i Californien. Siden har jeg gjort karriere indenfor internationale koncerner og bestredet stillinger som salgschef, business development manager, business manager, salgsdirektør og administrerende direktør. I løbet af karrieren har jeg taget en HD i afsætning på Handelshøjskolen i København (CBS) og et utal af kurser indenfor salg, markedsføring, IT og generel ledelse i Danmark, Tyskland, Holland og USA, samt skrevet speciale indenfor HR og er certificeret i personligheds- og motivationstests.

Erfaren

både som ansat leder med stort personaleansvar og som selvstændig erhvervsdrivende i 10 år. Så jeg har selv siddet i stolen med de udfordringer, du har som chef. Jeg kender tilfredsheden ved at have ansat den rigtige medarbejder – og tilsvarende den smertelige erkendelse ved at have ansat den forkerte.

I min fritid

kan jeg lide at rejse med familien. Om sommeren gerne til steder hvor man kan kaste dykkerudstyret på ryggen og hoppe i bølgen blå, hvor vandet er lunt og sigtbarheden god. Om vinteren ud og stå på ski, og helst i alperne, hvor udsigten er flot og bjerget snesikkert. Ellers holder jeg mig i form i det lokale fitness center.

KONTAKT