35 års erfaring fra den finansielle verden

Jeg har gennem mange spændende år – fra begyndelsen i Sjællandske Bank, senere over Roskilde Bank til de seneste godt 6 år i Finansiel Stabilitet – opbygget en stor viden og indsigt i erhvervsvirksomheders økonomi. Jeg har beskæftiget mig med næsten alle typer virksomheder, hvilket har været både spændende og indholdsrigt.

Løsningsorienteret

Jeg har altid sat en ære i at finde de bedste muligheder i enhver situation. I langt de fleste opgaver og udfordringer findes der en god løsning. Kunsten er at få den beskrevet, accepteret og gennemført. Erfaringen fra de mange år med forskelligartede løsninger vil jeg fremadrettet bruge til at hjælpe virksomheder.

Hvad vil jeg i F10?

Jeg vil gerne bruge min viden til at yde finansiel sparring til virksomheder, uanset de er velkørende eller løbet ind i lidt udfordringer. Ærlighed, konstruktivitet og resultater betyder meget for mig. Ofte giver det god mening at hente inspiration fra uvildige rådgivere, der ikke er en del af virksomhedens dagligdag eller rutiner. I F10 er der mange forskelligartede kompetencer, der dækker et stort område indenfor både virksomheds- og privatsfæren, og derfor er i stand til at hjælpe på mange områder. Jeg tror det er en værdifuld ballast at have været stærkt engageret på den anden side af det finansielle skrivebord.

Privat

Jeg er fra 1958 og er på 30. år gift med forsikringsspecialisten Betina. Vi har 2 drenge, som bor med deres kærester i København. Når tiden tillader det nyder jeg at lege fritidshåndværker for mig selv, helst i vores sommerhus hvor der skal bygges i træ.

Jeg er uddannet civiløkonom i regnskab, og har altid haft interesse for tal, beregninger og resultater. Jeg elsker udfordringer og som alle andre bliver jeg ganske tilfreds når ting lykkes.

KONTAKT

DOWNLOAD CV