f10 » Om F10 » Kerneværdier

OM F10

Kerneværdier

Vi er stolte over vores værdier, fordi vi mener og tror på, at vores værdier og måde at lave forretning på adskiller os markant fra konkurrenterne. Derfor sætter vi også en ære i at sikre, at alle F10’ere kan se sig selv afspejlet i vores værdisæt.

Ordentlighed

– er kernen i F10 – heri ligger gamle dyder om godt købmandskab som kvalitet, grundighed, service og behandle folk som vi selv vil behandles. I vores omgang med kunder, forretningsforbindelser og samarbejdspartnere vil vi anses som ordentlige, dvs. reelle og ærlige. Vi overholder aftaler, kommer til tiden og svarer altid indenfor 24 timer. Vi ønsker at give dig værdi for pengene, have gennemsigtighed i vores arbejde, priser og ingen skjulte gebyrer.

Rådgivning i øjenhøjde

– rådgivning kan være kompleks – især hvis der bruges udtryk og vendinger, der er uforståelige. Vi sætter mennesket først og ønsker at møde folk, hvor de er – både i vores omgang og udstråling. Vi skal opbygge en tillid, så du føler dig godt tilpas og får lyst til at stille alle de spørgsmål, du måtte have.

Langsigtede

– vi ønsker kundeforhold, der strækker sig ud over den første løste opgaver, og derfor skal vores løsninger give værdi over tid. Vi går efter tætte relationer og høj kundetilfredshed. Vi gør os umage og sætter en ære i at følge op på vores løsninger, så de ikke bare ender i skuffen. Og selv om det kan være svært, ser vi det som en vigtig egenskab at kunne sige nej, så vi kun påtager os opgaver, vi ved, vi kan løfte.

Tilstedeværende

– Vi er der, når du har behov for det, og vi sætter en ære i at lytte og forstå dit behov. Vi overholder aftaler, deadlines og møder til tiden – eller giver besked i god tid, hvis vi er forhindrede. Vi er godt forberedte, veloplagte og både ved interne og eksterne møder vil vi gerne være til stede og ikke gemme os bag mobilen eller computerskærmen.

Ambitiøse

– vi vil være ambitiøse i at finde de bedste løsninger, og stræber efter at være bedre end kundens forventninger. Vi har store visioner og høje målsætninger, og vi drives af vækst og udvikling – både for vores kunder, vores egen forretning, men også af dig som menneske. Vi vil være et attraktivt sted, hvor det faglige niveau er højt. F10 er et sted, hvor folk aktivt søger hen, fordi vi har formået at kombinere faglighed og mbitioner med et godt kollegialt fællesskab og et smil på læben.

  • Bliv ringet op