Stor erfaring fra finansverdenen

Jeg har over 30 års erfaring med investering og pension, især på privatkundesegmentet.

Jeg har bl.a. arbejdet i mere end 10 år i Danske Banks investeringsafdeling i hovedsædet i København. Været Investeringsdirektør 7 år i Basisbank. Kundechef hos Artha Kapitalforvaltning, og senest som Pensions- & Investeringsrådgiver hos Söderberg & Partners.

Indimellem har jeg i 6 år været LEGO-familiens personlige investeringsrådgiver via min ansættelse i KIRKBI koncernen.

 

Troværdighed, tillid og langvarige kontakter

Troværdighed og tillid betyder alt for mig. Det giver sig udslag i, at jeg har opbygget langvarige kontakter som gerne har fulgt mig gennem årene. Netop fordi de ved, at de altid kan stole 100% på mig.

 

F10

Hos F10 arbejder jeg hos Danmarks største konsulenthus indenfor uafhængig rådgivning, så med de spørgsmål jeg ikke lige selv kan svare på, vil jeg altid kunne trække på hjælp fra mine kompetente kollegaer, der er specialiseret indenfor hvert sit felt.

 

Om mig

Født og opvokset i det midtjyske, nu bosiddende på Sydsjælland – nærmere bestemt i Stevns kommune.     Har 2 store børn som begge bor i København.

Jeg elsker at rejse, gerne til lidt mere ”ukendte” steder, og drømmer om at få min egen ferielejlighed i Beograd. Derudover kan jeg lide at lave mad, finde spændende vine, er meget musikinteresseret og går gerne til koncerter.
Sidder desuden i bestyrelsen for Stevns Erhvervsråd og Udvikling Stevns (LAG)

KONTAKT

f10 finans
MØD MINE KOLLEGER